Stedet
Santo Stefano al Ponte: den gamle kirke ved Ponte Vecchio
En kirke, der er dokumenteret i 1116, en portal i stribet marmor og et langt andet liv som auditorium: det siger kilderne om bygningen.
Reservér mine pladser ↗Hurtigt svar
Santo Stefano al Ponte er en romansk kirke tæt på Ponte Vecchio, dokumenteret i 1116 og sandsynligvis grundlagt tidligere. Den italienske Wikipedia beskriver en nedre facade med romanske træk og en portal indrammet i hvid og grøn marmor, en barok ombygning af interiøret i det 17. århundrede og en moderne karriere som auditorium og udstillingsrum. Koncertens side nævner den, som auditoriet Santo Stefano al Ponte Vecchio, som en af to mulige rammer; Zeffirelli-museet er den anden, afhængigt af den valgte mulighed.
Kirken kort fortalt
| Santo Stefano al Ponte | |
|---|---|
| Første post | 1116, i den tidligst kendte liste over florentinske kirker |
| Middelalderlig form | Et enkelt skib og spor af en romansk facade, formet i det 13. og 14. århundrede |
| Portal | Hvidt marmor indrammet af grøn marmor fra Prato, siger den italienske Wikipedia |
| Renovering | Interiøret blev ombygget mellem 1631 og 1641 og færdiggjort i 1655 |
| Brug senere | Auditorium, udstillinger og koncerter i de seneste årtier |
Et meget gammelt sted ved en meget gammel bro
Kirken ligger nær Ponte Vecchio, i den del af centrum, der løber fra floden og op mod Palazzo Vecchio. Den italienske Wikipedia skriver, at den optræder i 1116 i den tidligst kendte liste over florentinske kirker, og tilføjer, at den sandsynligvis blev grundlagt meget tidligere; en lokal legende knytter den endda til Karl den Stores tid, hvilket siden præsenterer som netop legende. Dokumentation fra begyndelsen af det tolvte århundrede gør den til en af de ældre religiøse bygninger i dette område, og dens placering ved flodovergangen er næppe tilfældig, da middelalderlige kirker ofte samledes på de steder, hvor folk færdedes.
Den middelalderlige bygning og dens portal
Siden fortæller, at kirken mellem det trettende og fjortende århundrede fik sin nuværende form: et enkelt, længere og bredere skib, tre kapeller omkring koret og et tag med synlige træspær. Portalen dateres til omkring 1233. Den er indrammet i hvid marmor og en grøn marmor fra Prato, et stribet mønster, der er velkendt fra toskanske romanske bygninger. Den øverste del af facaden hører til et lidt senere tidsrum, mellem det trettende århundrede og begyndelsen af det fjortende. Hvis du går ud på gaden, er portalen den del, der tydeligst fremstår som middelalderlig.
Det barokke interiør
Augustinerne overtog kirken i 1585, og fra 1591 blev den sammenlagt med den nedrevne kirke San Pier Scheraggio. Mellem 1631 og 1641 blev interiøret ombygget, og arbejdet blev afsluttet af den sponsorerende markis' arvinger i 1655. I 1783 overtog kirken navnet efter den nedrevne Santa Cecilia, og den blev genindviet den 14. oktober 1787 som priorat for helgenene Stefano og Cecilia. Disse årstal er vigtige, fordi de forklarer, hvorfor et romansk ydre kan skjule et anderledes, senere interiør, og hvorfor kirken har flere lag, end dens portal antyder.
Skader og genopretning i det tyvende århundrede
Den italienske Wikipedia registrerer, at restaureringer i slutningen af det nittende og begyndelsen af det tyvende århundrede genfandt romanske vinduer og en gotisk niche og flyttede en trappe af Buontalenti fra kirken Santa Trinita. Den 4. august 1944 ødelagde tilbagetrækkende tyske tropper bygninger nær den nærliggende via Por Santa Maria, og siden bemærker, at et vievandskar på facaden blev ødelagt i 1944. Kirken blev også hårdt beskadiget af oversvømmelsen i 1966. Den genåbnede for gudstjenester den 31. oktober 1981, og i 1986 blev den igen nedlagt under en reduktion af sogne i det historiske centrum.
Fra sognekirke til koncertsal
Efter lukningen som sogn, fortæller siden, tjente kirken i nogle år som auditorium for Orchestra regionale toscana. Den blev alvorligt beskadiget efter bombningen af via dei Georgofili den 27. maj 1993 og blev hurtigt restaureret. Fra 2015 husede den interaktive udstillinger, og fra 2016 ugentlige koncerter. Det er baggrunden for en booking-side, der kalder den en historisk kirke forvandlet til koncertsal. For en lytter er den nyttige konsekvens akustisk og stemningsmæssig: et stenskib bygget til en menigheds stemmer, nu fyldt med strenges klang.
Hvad det betyder for din aften
Hvis din valgmulighed nævner auditoriet Santo Stefano al Ponte Vecchio, træder du ind i en bygning med ni århundreders lag snarere end en moderne sal. Bekræftelsen angiver indgangsdetaljerne og starttidspunktet, og denne guide citerer ingen af dem. Afsæt lidt tid til at betragte portalen, før du går ind, og husk, at koncerten kun er én af sidens mulige rammer: den anden valgmulighed placerer dig i stedet i Zeffirelli-museet, så tjek din egen billet først.
Ofte stillede spørgsmål
Er kirken åben for besøgende på andre tidspunkter?
Denne guide kan ikke sige. De kilder, der er brugt her, angiver ikke åbningstider, og koncertbilletten dækker kun koncerten.
Ligger Santo Stefano al Ponte i nærheden af Ponte Vecchio?
Ja, bookingsiden kalder det auditoriet Santo Stefano al Ponte Vecchio, og den italienske Wikipedia placerer det nær broen.
Kommer min koncert til at foregå i denne kirke?
Kun hvis din valgmulighed nævner det. Siden angiver en anden lokalitet, Zeffirelli Museum, for andre valgmuligheder.
Er kirken fra 1100-tallet?
Det er dokumenteret i 1116 og er sandsynligvis ældre; den nuværende form stammer fra 1200- og 1300-tallet.
Kilder